Privatundervisning
Privatundervisning er for alle medlemmer af NØR.
Ryttere udefra SKAL være medlem af NØR for at kunne modtage undervisning på ridecentret samt betale ridehuskort.
En privatundervisningslektion varer ca. 30 min pr. ekvipage og kan tilpasses helt præcis efter niveau på ekvipagen. Det er op til underviser og rytter/-ere at aftale om undervisningen skal foregå som eneundervisning eller som hold. Hvis man er flere der får undervisning i den samme halve time af samme underviser, skal det bemærkes at prisen er pr. rytter.
Alle NØR’s faste undervisere har ret til at tilbyde privatundervisning og den enkelte underviser sætter selv sin pris for privatundervisning. Se en præsentation af de enkelte undervisere og deres priser
her.
Al privatundervisning skal koordineres med den undervisningsansvarlige, således at dobbeltbookning af ridebaner eller ridehus undgås.
Betaling for privatundervisning sker direkte til underviseren, således at rytteren og underviseren alene er parter i den konkrete aftale og underviseren booker NØRs faciliteter til undervisningen.
Rideskoleryttere kan kun få privatundervisning ved betaling af leje af hest.
Se prisen for leje af rideskolehest
her.