Rideklubben
Rideklubben NØR, eller Nordøstsjællands Rideklub har haft adresse på Nygård Ridecenter, i Nygård lige uden for Helsingør, siden 1. juli 1977, men selve klubben blev oprettet den 19. juni 1960.
Klubben drives af en frivillig bestyrelse, hvor medlemmerne vælges på den årlige generalforsamling. Bestyrelsen har sammen ansat en Daglig Leder, som står for den daglige drift.
Klubben drives efter reglerne fastsat i henholdsvis brugskontrakten med Helsingør Kommune og vedtægterne, som bliver vedtaget hvert år til generalforsamlingen. Her udover skal klubben også drives efter retningslinjerne udstukket af Dansk Rideforbund, da klubben er en del heraf.
Nygaard Ridecenter ejes af Helsingør Kommune og er et fantastisk dejligt sted. Selve gården er en gammel 4-længet stråtækt ejendom, som ligger midt i det skønne ”Kongernes Nordsjælland” og klods op af Teglstrup Hegn, hvor der findes mange gode ridestier.
Ud over de oprindelige bygniger er der en stor nyere træstald med store hestebokse samt et stort 20 x 60 meter ridehus.
Til Ridecentret hører en del jord, hvor der er mange fine græsfolde, således at alle heste og ponyer på stedet kan tilbydes at komme på fold hver dag.
Ud over ridehuset er der også to udendørs ridebaner. En 20 x 50 meter dressurbane samt en ca. 80 x 60 meter springbane.
Klubben driver en rideskole for alle rideinteresserede i Helsingør Kommune og omegn. Det er klubbens klare mål, at det at gå til ridning skal være muligt for alle uanset niveau, alder og størrelsen af ens pengepung og NØR lægger som en klub under Dansk Rideforbund vægt på værdierne; sikkerhed først, hæderlighed, harmoni, dygtiggørelse og passion.
Der er undervisning for begyndere, letøvede samt øvede ryttere i både dressur og spring.
Flere gange årligt afholder klubben stævner, ridelejre, samt andre sociale arrangementer, hvor alle kan være med og have nogle sjove og hyggelige timer.
Vi hilser alle nye og gamle medlemmer velkommen til mange dejlige timer i selskab med de fantastiske og søde heste og ponyer på ridecentret.